Hvis du har et fuldtidsarbejde eller er fuldtidsstuderende, så er tid nok ikke den resource, du har mest af. Der kan gå mange timer med både at studere og arbejde, og når dagen er ved at være omme, er det langt fra sikkert, at du har mere tilbage i tanken til at hoppe ned i dit lokale træningscenter.
Men det behøver du heller ikke at gøre hver dag. Eller hver gang du tænker, at du skal have pulsen op. I stedet kan du fokusere på at tænke motion ind i din travle hverdag, når du skal fra A til B.
Alt afhængigt af hvor du bor, kan du gøre det til en god vane at gå eller cykle til dit studie eller arbejde. På den måde vil du få daglig motion i den periode, som du alligevel skal ofre på at transportere dig selv. Kombinationen giver dig masser af motion, og den sparer dig også for tid i sidste ende, da du ikke både skal tænke transport og træning hver dag.
Det giver dig mere overskud og energi i hverdagen som studerende, og det gør, at du kan præstere bedre.
Du får pulsen op hver dag med trapper eller cykling
I løbet af en dag har du nogle helt oplagte muligheder for at få pulsen op. Cykling og trapper er disse muligheder.
Hvis du cykler til og fra, hvor du skal være, så får du pludselig oparbejdet en masse daglig motion. Især hvis du også vælger en rute, der har bakker. Så bliver det tilmed lidt hårdt, og så kan du virkelig mærke, at du får noget ud af dine strabadser.
Det samme gælder, hvis du arbejder eller studerer et sted, hvor der er trapper. Står valget mellem elevatoren eller trapperne, så vælg trapperne. Det giver ekstra mange skridt og skridt, der virkelig giver noget i sidste ende.
Det er simple og lette greb, du kan bruge i din hverdag, så du kan få mere overskud, i og med at du får rørt dig regelmæssigt og ikke skal tænke på, at du hele tiden skal ned i fitnesscenteret også.
Læs mere om, hvordan du får det optimale ud af din studietid her.