Annonce:

Der er ingen tvivl om, at det er rart at slappe af i eksempelvis sofaen eller ude på terrassen. Men selvom afslapning er dejligt, så er det også vigtigt at få bevægelse ind i hverdagen, hvilket især gælder for dig, der ikke har bevægelse som en naturlig del af dit job.

Det kan dog være svært at finde tid og overskud til det helt store motionsforløb i en hektisk hverdag, men den gode nyhed er, at mindre også kan gøre det.

En daglig gåtur kommer nemlig med rigtig mange sundhedsfordele, og det er derfor også værd at overveje at gøre en rolig tur på benene til en del af din daglige rutine. En gåtur kan eksempelvis også erstattes med havearbejde.

1.    Et stærkere hjerte

Hvis du gør en halv times gåtur til en del af din daglige rutine, vil det have en positiv effekt på dit hjerte. Det skyldes først og fremmest, at en gåtur er med til at sænke niveauet af dårligt kolesterol i blodet, hvilket vil mindske risikoen for, at du udvikler hjerte-karsygdomme.

2.    En bedre nattesøvn

Hvis du ikke bruger din krop meget i det daglige, vil dit hoved blive træt før din krop. Det er et problem i forhold til din nattesøvn, for du vil sove bedre, når din krop er træt. Derfor hjælper en gåtur om aftenen eller sidst på eftermiddagen til at give dig en bedre nattesøvn, da du vil opleve træthed i både krop og hovedet, når du lægger dig til at sove.

3.    Hjælper til en god kropsvægt

Hvis du gerne vil tabe dig, er gåture et godt supplement til en sund diæt. Hvis du vil i gang med at dyrke motion, kan du gå mange kilometer trods en dårlig form, og de mange kilometer er noget, der forbrænder kalorier i et overraskende højt tempo.