Velfærdsteknologi er et af de vigtigste nyere områder inden for omsorg og pleje. Velfærdsteknologi er kort og forenklet beskrevet et teknologisk redskab eller hjælpemiddel, som hjælper ældre personer eller personer med funktionsnedsættelser eller kroniske sygdomme til at klare sig selv i højere grad end ellers.
Med andre ord hjælper velfærdsteknologi brugeren til at klare opgaver i hverdagen, som personer ellers har svært ved eller måske mangler 100% hjælp til fra plejepersonale eller familie.
Udviklingen byder på muligheder
I takt med, at vores teknologiske udvikling har taget flere kvantespring, så er der også kommet flere og flere imponerende og nyttige velfærdsteknologiske hjælpemidler på markedet.
Det er blevet mere tilgængeligt for brugere og plejepersonale, og der er således både kommet velfærdsteknologi i sundhedssektoren, i plejesektoren og i de private hjem gennem årene.
Der bliver af samme grund forsket meget på området, og her i Danmark er særligt Teknologisk Institut en vigtig spiller både inden for forskning, udvikling og undervisning i ibrugtagning af velfærdsteknologiske hjælpemidler.
I denne forklarende guide ser vi nærmere på velfærdsteknologi i generel forstand, og så dykker vi ned i de forskellige redskaber og hjælpemidler, som hjælper personer med bestemte behov eller i konkrete situationer; det kan være velfærdsteknologi for ældre, til demente, til personer med gigt mv.
De tre vigtigste fordele ved velfærdsteknologi
Når vi snakker om velfærdsteknologi, så kan nogle enkelte måske for en lidt forskrækket opfattelse af emnet sådan generelt set – flere og flere robotter eller robotlignende genstande, der pludselig træder til, hvor brugeren eller plejepersonalet førhen klarede opgaven.
Men når den umiddelbare forskrækkelse har lagt sig, bliver den til en positiv forbløffelse hos de fleste af os. Velfærdsteknologi rummer nemlig en lang række fordele; nogle mere indlysende end andre.
Herunder har vi samlet de tre allervigtigste fordele ved teknologien, som er værd at bide mærke i:
- Værdighed – Når man ikke længere selv kan holde på sit bestik eller glemmer sine aftaler, så kan det ramme på stoltheden og værdigheden. Velfærdsteknologi kan være med til at fremme vores selvstændighed i hverdagen og dermed opretholde værdigheden hos den ældre eller andre personer med særlige behov.
- Velfærd – En af de vigtigste fordele ved velfærdsteknologi er selvsagt det øgede niveau af velfærd for den enkelte borger. De forskellige teknologier og hjælpemidler kan gøre det lettere at opretholde en levestandard og dermed give bedre velfærd, end personen måske ellers ville opleve uden.
- Samfundet – Selvom det er brugeren af den konkrete velfærdsteknolig, der er i fokus, så hjælper de teknologiske tiltag også samfundet omkring vedkommende. F.eks. vil plejepersonale og pårørende blive aflastet i højere grad, og de kan i stedet bruge flere ressourcer på at være nærværende med den ældre eller demensramte person.
Når alt kommer til alt, så tjener velfærdsteknologi i virkeligheden det meget enkle men vigtige formål at forbedre livskvaliteten hos såvel brugeren som plejepersonale og familie.
Det kan gøre hverdagen nemmere og mere overskuelig, og det kan være med til at give fornyet livsglæde, selvrespekt, værdighed og generelt en højere livskvalitet.
Velfærdsteknologi for ældre
Når man bliver ældre, så kan kroppen og sindet blive påvirket på mange måder. Man kan være frisk som en havørn, men man kan også komme til at døje med alt fra gigt til demens – eller man kan blot have lidt færre kræfter og mindre energi, end man plejede, og dermed kan det være rart med en hjælpende hånd.
Uanset hvad din situation er, så kan du få brug for velfærdsteknologi på den ene eller den anden måde. Velfærdsteknologi for ældre er derfor et vidt begreb.
Vi har dog samlet to konkrete eksempler på generelt velfærdsteknologi for ældre herunder, så du kan danne dig et indtryk af emnet:
1 – Uccello Kettle
Uccello har udviklet og designet denne kedel til sikker og nem vandkogning. Kedlen er lavet således, at du nemt kan fylde den op og bringe i vandet i kog, og når det er klart, så kan du trygt og sikkert hælde vandet op.
På den måde undgår du at skulle løfte kedlen op manuelt, og du reducerer dermed samtidig risikoen for at tabe den eller spilde kogende vand ud over dig selv.
Læs mere om Uccello Kettle og se prisen hos GloriaMundiCare.dk
2 – Hobot 268 vinduespudserrobot
Hobot 268 er en avanceret men let anvendelig robot, som pudser dine vinduer af sig selv. Det eneste, du skal gøre, er at montere en af de medfølgende mikrofiberklude, tilslutte robotten til strøm og montere den på vinduet.
Så suger Hobot 268 sig selv fast og går i gang med at rengøre vinduerne fra yderst til inderst. Du kan også bruge den udendørs, mens du fjernstyrer den indefra. Du har mulighed for at lade Hobot 268 pudse din vinduer uden brug af kemikalier, hvis dette ønskes.
Læs mere om Hobot 268 og se prisen hos GloriaMundiCare.dk
Særlig velfærdsteknologi til demente
Demente hører til blandt den del af ældre og til tider yngre mennesker, som kræver ekstra hjælp, støtte og ikke mindst nærvær.
Der er udviklet særligt velfærdsteknologi til demente, som hjælper med alt fra påmindelser om aftaler, medicin og mad til appetitvækkende spisesæt og beroligende puder og dyrerobotter.
Herunder ser du to eksempler på velfærdsteknologi til demente, som hjælper på hver sin måde:
1 – PARO sælrobot
PARO er en japansk designet, højtudviklet og innovativ sælrobot, som giver nærvær og en form for samvær for den demente. PARO er udviklet med en masse små robotter, som lærer med tiden, og som får robotten til at opføre sig næsten som en rigtig levende sælunge.
PARO sælrobotten kan føre samtaler og reagere på brugerens adfærd og berøring. Den kan se brugeren i øjnene, og ved berøring kan den dreje hovedet og spinne, som en rigtig sælunge ville gøre.
Læs mere om PARO sælrobot og se prisen hos GloriaMundiCare.dk
2 – Clockaid All demenskalender og -ur
Clockaid All ligner en tablet, men den fungerer hovedsageligt som en kalender og et ur for demensramte personer, der har brug for tydelige påmindelser i løbet af dagen, ugen og måneden. Clockaid Core er lavet i et flot og enkelt design, som passer godt ind i indretningen.
Teknologien i kalenderen og uret viser tydeligt brugeren dato, tid og tidspunkt på dagen – derudover giver den påmindelser om alt fra lægebesøg og ture til frisøren til medicinindtag og lure. Plejepersonale og pårørende kan ændre og tilføje påmindelser og aftaler på afstand via den tilhørende app.
Læs mere om Clockaid All og se prisen hos GloriaMundiCare.dk
Flere konkrete eksempler på velfærdsteknologi i hverdagen
Som nævnt tidligere i guiden, så bevæger vi os på et stort område, når vi taler om velfærdsteknologi. Markedet sprudler af initiativ og optimisme, og nye teknologier og hjælpemidler dukker op konstant – og heldigvis for det.
Det betyder imidlertid, at det er nært sagt umuligt for os at gennemgå samtlige former for hjælpemidler her på siden. Så i stedet for har vi samlet en håndfuld flere konkrete og praktiske eksempler på velfærdsteknologi til dig, så du kan blive yderligere inspireret.
Hvis du ønsker at sætte dig mere ind i emnet eller søge efter flere forskellige produkter, så kan du altid gennemse oversigten over hele udvalget hos større danske forhandlere såsom GloriaMundiCare.dk, som har en hel sektion af hjemmesiden kun tilegnet velfærdsteknologi.
Ellers kan du læse mere videre herunder, hvor vi har håndplukket nogle brugbare og spændende eksempler på, hvordan du kan bruge teknologien inden for diverse praktiske opgaver i hverdagen.
Velfærdsteknologi til rengøring
Rengøring af hjemmet er en af de vigtigste gentagne opgaver, der skal klares enten dagligt eller ugentligt. Men når alderen stiger og kræfterne eller kroppens funktionalitet reduceres, så kan det være en fordel med hjælp til diverse opgaver såsom støvsugning, vinduespudsning eller gulvvask.
Til vinduespudsningen kan du bl.a. bruge Hobot 268 vinduespudserrobotten, som vi har været lidt omkring tidligere oppe i guiden.
Derudover kan du se nærmere på to konkrete eksempler herunder:
1 – Vorwerk Kobold VK200 støvsuger
Tyske Vorwerk har gennem 100 år udviklet og forbedret deres avancerede støvsugere, så de er blevet mere og mere effektive og ergonomiske. Deres Kobold VK200 støvsuger er et multirengøringssystem, som har vundet adskillige priser for sit design og brugervenlighed. Der er ikke tale om en egentlig robotstøvsuger, så du skal stadig selv styre støvsugeren rundt i hjemmet.
Men i modsætning til enhver anden almindelig støvsuger, så er Kobold VK200 udviklet på ergonomisk vis, så du skal anstrenge kroppen så lidt, som muligt, men samtidig får rørt dig lidt. Støvsugeren har mange forskellige funktioner og ekstra tilbehør til, så du f.eks. nemt kan ind i svære hjørner og kroge, støvsuge ekstra hårdt på gulvtæpper eller støvsuge, vaske og tørre gulve på én gang med rystepudsereffekten.
Læs mere om Kobold VK200 og få en demonstration hos GloriaMundiCare.dk
2 – MONUEAL Everybot RS700 gulvvaskerrobot
Hvis du vil have en robot til at klare gulvvaskeriet for dig helt automatisk, så kan du kigge nærmere på denne Everybot RS700 fra MONUEAL. Robotten er lavet til grundigt og effektivt at vaske gulve og andre større overflader helt af sig selv. Den er smarttænkende, forstået på den måde, at den lærer undervejs og selv kan undgå forhindringer såsom bordben, ledninger mv.
MONUEAL Everybot RS700 gulvvaskerrobotten kan være en god hjælper til ældre eller personer med funktionsnedsættelse, da man slipper for det monotone og til tider hårde, manuelle arbejde med at vaske gulvene i hjemmet. Robotten fungerer til næsten alle slags gulve herunder gulve af linoleum, laminat, klinker, parket, sten samt lakerede overflader. Vær opmærksom på, at Everybot RS700 ikke virker på olierede gulve eller ubehandlede gulve uden f.eks. lak.
Læs mere om MONUEAL Everybot RS700 gulvvaskerrobotten og se prisen hos GloriaMundiCare.dk
Velfærdsteknologi til personer med gigt eller rystelser
Gigt og tremor – eller rystelser – kan påvirke den ramte i en sådan grad, at nogle hverdagsopgaver bliver nærmest umulige at klare under normale omstændigheder.
Derfor er velfærdsteknologien også tydeligt tilstede på dette område, da der er stor efterspørgsel på hjælpemidler og aggregater til netop gigtpatienter eller personer med rystelser eller nedsat funktionsevne i hænderne.
I dette sidste afsnit ser vi derfor nærmere på to væsentlige produkter, der hjælper brugere med ovenstående eller lignende lidelser:
1 – iEAT spiserobot
Spiserobotten iEAT er et avanceret stykke teknologi, som dog er meget intuitivt at bruge og derfor yderst brugervenligt for ældre borgere. Robotten er lavet til enten at kunne assistere med spisningen eller til at kunne overtage 100 % og made brugeren fuldautomatisk. Den egner sig bl.a. til personer med spasmer, koordinationsproblemer eller kraftig tremor.
iEAT robotten kan som sagt køre helt af sig selv på fuldautomatisk indstilling, eller du kan bruge dem semiautomatiske indstilling og styre robottens bevægelser – f.eks. via din smartphone, et joystick eller den medfølgende Piko-trykknap. På den måde kan du rotere din tallerken, så iEAT bruger sin ske til at tage et bestemt stykke mad fra tallerkenen op til den næste bid.
Læs mere om iEAT spiserobotten og se prisen hos GloriaMundiCare.dk
2 – Manuxa – Den Stærke Hånd
Manuxa er et danskudviklet produkt, som skal hjælpe personer med gigt og leddegigt i hænder og håndled til at klare hverdagen mere uafhængigt. Som svær gigtpatient kan selv små opgaver i køkkenet såsom udskæring af et brød eller at åbne en vandflaske være besværligt. Manuxa er en kombineret handske og mekanisk hånd, som hjælper dig med at gribe fat om og holde fast i objekter.
Manuxa har et greb med en kraft på op til 70 Newton, hvilket sikrer, at du kan få godt fat i f.eks. tunge gryder og pander, eller at du kan skære et tungt rugbrød i skiver, uden at brødkniven glider ud af sin plads i grebet. Den Stærke Hånd fra Manuxa kan i øjeblikket kun fås som højrehåndsmodel, men til gengæld kan du vælge den i fire forskellige størrelser, så den er tilpasset din hånd og håndled.
Læs mere om Manuxa – Den Stærke Hånd og se forklarende video hos GloriaMundiCare.dk