Som med alle andre emner kan du også blive afhængig af sociale medier. I det tilfælde vil det have taget så meget overhånd, at du går glip af andre ting i dit liv, fordi du skal være på de sociale medier.

Der findes to måder at være afhængig af sociale medier på: Du kan være afhængig af sociale medier, lige som du er afhængig af din bil for at komme på arbejde om morgenen.

Du kan også være afhængig i en sådan grad, at det kommer til at spænde ben for de andre ting, du gerne vil i dit liv. Du kommer til at bruge så meget tid på de sociale medier, at du har svært ved at passe dit arbejde eller din uddannelse. Derudover vil du blive stresset, hvis du ikke hele tiden ved, hvad der sker på de sociale medier.

Den sidste form for afhængig er den, du bør tage dig i agt for. For mange, der taler om, at de er afhængige af sociale medier, skyldes det blot, at medierne er blevet et vigtigt redskab i forhold til deres sociale relationer, som de ikke har lyst til at være foruden.

Derfor svarer 36% af unge mellem 15 og 24 år i en undersøgelse, at de er afhængige af sociale medier. Forskerne mener dog, at det primært drejer sig om den gode form for afhængighed og ikke den dårlige.

Sådan slipper du for at være afhængig af sociale medier

Hvis du lider af den dårlige form for afhængighed af sociale medier, bør du se på, om du på egen hånd helt kan lave et forbud mod at bruge dem eller skrue ned for at bruge dem. Det kan for eksempel være ved at sige til dig selv, at du ikke må bruge dem i en uge og derefter begynde at trappe ned.

Har du svært ved at trappe ned på egen hånd, kan det hjælpe dig at tale med en psykolog eller en anden form for behandler om det. Måske ligger der nogle andre problemer bag din afhængighed.

Related Posts