Er du kommet op i alderen og til tider synes det kan være lidt svært at finde det rette tøj, der passer og sidder ordentligt og samtidigt er noget du føler dig tilpas i? Det kan også være at du finder det uoverskueligt at finde tøj til forskellige situationer såsom fest, hverdagstøj, træningstøj m.m.? Bare rolig, så er du kommet til det helt rigtige sted.

Vi har nemlig gjort det mere overskueligt for dig i denne artikel, hvor vi forsøger at give dig de bedste forudsætninger for at finde lige netop det tøj der passer bedst til dig.

Hverdagstøj

Uanset om du er mand eller kvinde er det vigtigt at du kan hvile i dig selv og her er det rette tøjvalg en vigtig faktor. Det er især vigtigt når vi snakker om hverdagstøj, da det er det tøj du oftest anvender og derfor bruger mest tid i. Her er det vigtigt for den stilbevidste at balancere mellem en spændende og flot påklædning, som er ikke bliver for kedelig, og samtidig er noget du føler dig godt tilpas i. For mænd kan påklædningen med fordel være en behagelig skjorte med stræk/elastik eller en striktrøje kombineret med et par lækre jeans eller stilsikre fløjlsbukser. 

Til både den moderne eller mere klassiske kvinde er kjolen næsten altid et sikkert valg, da den kan kombineres med forskellige trøjer, bukser, sweaters og cardigans. Det kan også være en god ide at have to par klassiske jeans, nederdele i forskellige farver og lette jakker, som kan bruges og kombineres til hverdagsbrug.

Det vigtigste er bare at tøjet ikke strammer og her kan det være en fordel at gå efter tøj med lidt stræk/elastik, som kan give sig. 

Der findes en lang række online butikker og fysiske butikker som forhandler tøj til seniorer. Tag et kig på Google og bliv inspireret og ellers kan du finde inspiration og læse mere her.

Festtøj

Nu er det kommet til festen, hvor du naturligvis også skal have noget tøj du skinner igennem i og som giver dig mulighed for at udtrykke dig gennem dit tøjvalg. Her er det din chance for at pakke hverdagstøjet væk og finde dit fineste tøj frem, som samtidig er behageligt for dig at danse rundt og bevæge dig i. 

For manden er det her oplagt at finde det stilsikre jakkesæt frem og her må du gerne prøve at være lidt kreativ i forhold til farvevalget. Blå, grøn, hvid etc. er bl.a. farver, som får dig til at fremstå tjekket til festen uden at det bliver for meget. For at finde den helt rigtige størrelse anbefales det at tage en tur i din lokale forhandler af jakkesæt for at finde den helt rette størrelse og pasform. 

For kvinden bliver vi i kjole universet, men skruer lige op for farverne og elegancen. Vælg en flot og elegant lang kjole, som får dig til at føle du lyser hele rummet op. Rød, blå og gul kan være flotte og stilsikre farver, som passer til enhver fest. 

Træningstøj

Når du efter festen har brug for en tur i træningscentret eller ud og løbe eller gå en lang tur, så er det vigtigste at finde noget behageligt tøj med elastik i, så du kan bevæge dig ordentligt. Et par joggingbukser, leggings, t-shirt og langærmet trøje er egentlig alt du behøver. 

Held og lykke med at finde tøj til din garderobe og vi håber at denne artikel kan hjælpe dig i denne proces.

Related Posts