Annonce:

Rygproblemer kort fortalt

Rygproblemer er blandt de mest udbredte gener her til lands. Faktisk estimeres det at mellem 60 og 80% af hele befolkningen i Danmark på et tidspunkt vil opleve problemer med ryggen. Langt de fleste af disse vil mest have kortvarige og ufarlige problemer, men tallet viser dog hvor enormt udbredt rygproblemer er.

Når det kommer til rygproblemer, skelner vi typisk mellem akutte og langvarige rygproblemer. Akutte er dem der opstår, ja, akut. Disse vil typisk ikke være vedvarende, men kan dog i den tid de er der give gener og en del andet.

Langvarige rygproblemer er dem der varer i over 3 måneder. Disse behøver ikke være farlige, men det er klart at når der er tale om så lang tid, kan de være en enorm gene for hverdagen. Det vil typisk også være ved et længere forløb, at det giver mening at søge professionel hjælp.

Hvordan opleves rygproblemer?

Hvordan rygproblemer opleves, altså deres symptomer, kan være meget forskelligt. Fælles for dem er dog, at det, sjovt nok, gør ondt i ryggen. Dette siger selvfølgelig sig selv, men bør også understrege at enhver smerte i rygge bør være noget man er opmærksom på.

Det er dog ikke altid du behøver søge professionel hjælp. Særligt slemme symptomer som nedsat muskelkraft og problemer med vandladningen bør få dig til at søge lægehjælp. Men også mildere symptomer er reelle nok til at søge hjælp hos professionelle. Grundlæggende bør du søge hjælp hvis du ikke føler dig tryg ved situationen.

Hvad gør jeg hvis jeg oplever rygproblemer?

Har du rygproblemer du ikke er tryg ved, er der forskellig hjælp at hente. Det vil typisk være eksperter i kroppens bevægeapparat som for eksempel kiropraktorer eller fysioterapeuter der kan hjælpe dig.

En kiropraktor vil for eksempel både kunne hjælpe dig med forskellig behandling, men også diagnose af dine problemer. Har du haft svært ved at finde ud af hvad dine rygproblemer skyldes, er der altså hjælp at hente.

Ofte vil du også få hjælp til selvhjælp. Behandling af rygproblemer vil typisk kræve at du også hjælper dig selv med forskellige øvelser derhjemme. Vigtigst af alt er dog, at du forbliver aktiv. Få ting er værre for ryggen end at ligge ned uden at blive brugt. Dette skal du, så vidt muligt, undgå, og hellere holde dig lidt i gang hver dag.

Hvordan forebygger man rygproblemer?

Der er også en del du kan gøre hvis du gerne vil undgå potentielle rygproblemer. Det bedste våben i denne kamp, er at forstå hvor rygproblemer typisk kommer fra. En konstant kilde til rygproblemer vil være hårde løft eller gentagende bevægelser i ryggen.

Førstnævnte kan hurtigt opstå under en omgang havearbejde eller lignende, så pas på at du ikke overbelaster dig selv – særligt hvis du ikke er vandt til så meget fysisk arbejde. Det andet vil typisk komme som et resultat af at have et hårdt, fysisk arbejde, så har du det, er det vigtigt at du ved hvordan du udfører det ergonomisk.

I den anden ende skyldes rygproblemer typisk, som nævnt før, inaktivitet. Ryggen kan egentlig klare en del belastninger, så længe de udføres rigtigt, men er der en ting den ikke har det godt med, så er det inaktivitet.

Derfor er den bedste forebyggelse mod rygproblemer egentlig, at du holder dig nogenlunde i gang i din hverdag, og kommer ud og rører dig i 20-30 minutter som minimum. Dette kan være alt fra løb og svømning til en spadseretur, og din ryg vil takke dig for det.