Annonce:

Vi elsker alle et godt stykke brød. Det er bare ikke alle der kan holde til det. gluten er det der giver struktur i en række kornsorter, men nogle reagerer anderledes på det end andre. Der er nogle der ikke kan tåle de stærke proteiner. Nogle har en tyndtarm der er bygget sådan at gluten skader mere end det gavner. Der er mange gode ting ved gluten i udgangspunktet, men ikke for disse mennesker. For disse mennesker kan gluten ligefrem beskadige tyndtarmen, sådan at der ikke kan blive optaget de samme næringsstoffer i kroppen. Dette er en relativt kendt diagnose, men det er begrænset hvor meget de fleste ved om gluten. Her er en guide til hvad gluten er, og hvornår man skal holde sig fra det. Glutenfri madvarer kan nemlig både være sundt og usundt.

Hvad er det gluten kan?

Gluten er en fælles betegnelse for en række proteiner der findes i en række af kornsorter. Dette kan fx være havre, hvede, rug og byg. Det er proteiner der giver kornet, og derfor også mel og brød, dets struktur. Når man laver dej, er nøglen til et lækkert brød eller en saftig bolle, at ælte dejen, sådan at proteinerne lægger sig i lange tråde. Desto længere disse er, desto mere struktur får dit brød. Man kan se på et brød om det har tilstrækkeligt med gluten i, ved at se på i hvor høj grad det er hævet. Man kan også se om der efter bagningen har dannet sig store luftbobler i brødet. Derfor kan det være enormt svært at lave lækkert glutenfrit brød. Det er muligt at skaffe glutenfrit mel, men det har ikke de samme egenskaber som almindeligt mel har, og det er derfor sværere at få et godt resultat.

Er du ikke glutenintolerant?

Der har været en del snak om hvor vidt gluten er usundt eller ej. Mange kure og sundhedstips har gået på at gluten gør en oppustet og tyk i længde. Dette er imidlertid kun myter, gluten er kun usundt hvis man er intolerant overfor det. Hvis ikke man er det, er der ingen grund til bekymring. Det er rigtigt at man kan blive oppustet af at spise meget gluten, men det er bestemt ikke usundt. Gluten er proteiner, og det er en essentiel del af vores kost. Er du ikke intolerant, kan du altså spise alt det gluten du vil.