Annonce

Der kan være mange gode – eller dårlige – undskyldninger for ikke at få dyrket motion. Mange bruger manglende tid og overskud som undskyldning, men en der ofte går igen er, at et fitness abonnement simpelthen er for dyrt. Så er det godt, at der findes flere billige alternativer, så alle kan komme ud og dyrke motion, uanset budget.

En løbetur i det fri

Løb er en fremragende form for motion, hvor du får aktiveret stort set hele kroppen. Det er nemt at komme i gang med og kræver ikke ret meget udstyr. Løbesko, noget tøj der passer til vejret, og så er du faktisk klar til at komme afsted. Hvis budgettet sidenhen er til det, kan du vælge at købe udstyr som løbeur, et bælte til drikkedunk eller andre ting, der kan gøre det endnu sjovere at løbe. Der er dog overhovedet ikke noget, der er en nødvendighed.
Løb har også den fordel, at du kommer ud i naturen og får noget frisk luft, samtidig med at du får motion. Det er rent win-win.

Yoga derhjemme

Hvis du gerne vil dyrke yoga, behøver du ikke betale en mindre formue for lektioner. Du kan sagtens starte med at finde gratis lektioner på nettet. På Youtube ligger der f.eks. flere, der både er egnet for begyndere og de mere øvede. Det er godt at have en yogamåtte, så du ikke skal ligge direkte på dit gulv, men sådan en kan også skaffes for billige penge. Udover det behøver du ikke noget udstyr, så du kan nemt komme i gang med det samme. Fordi det dyrkes derhjemme foran fjernsynet, er vejret heller ikke nogen undskyldning. Uanset om det regner, sner eller blæser, kan du uden problemer tage en times yoga i ro og mag.

Udendørs træningsfaciliteter

Mange steder, særligt i de større byer, er der blevet sat udendørs træningsfaciliteter op til fri afbenyttelse. På afstand kan det ligne legepladser, men kommer man tæt på, kan man se, at der er tale om maskiner, hvor man bl.a. kan dyrke styrketræning med sin egen kropsvægt.
Disse faciliteter kan bruges af alle, og man skal ikke betale for det. Søg evt. på nettet for at se, om de findes et sted i nærheden af dig. Tag familien med og dyrk motion sammen. Det er sjovt for både børn og voksne at røre sig på denne måde.