1. Tag en iskold dukkert

Sommer eller vinter – vand gør godt. Så hop i havet en gang i ugen hele året rundt. Vinterbadning sparker kroppen i gang, adrenalinen pumper og pulsen stiger som du sænker kroppen ned i vandet. Og det kan mærkes længe efter kuldechokket. Dét booster humøret, fordi du tvinger kroppen ud i ukendt farvand.

Er du ikke overbevist om, at iskoldt vand er for dig, så fortvivl ej. Det danske vand har heldigvis for vane at være bidende koldt selv i midten af august, og en kølig dukkert gør bestemt også godt for humøret på en glohed sommerdag.

Få flere fakta om vinterbadning her.

2. Rens hovedet med yoga

Start på stuegulvet, meld dig ind i dit lokale yogastudie eller book et hold i fitnesscentret. Yoga er at finde overalt, og det er bestemt ikke uden grund. I en stresset hverdag er det nemlig vigtigt at huske at vende snuden indad. Det handler ikke om at være den mest smidige eller elegante, men om at koncentrere sig om, hvad der sker i kroppen – og intet andet end det. Et kvarter, en halv time eller halvanden på yogamåtten giver et frirum fra hverdagens tankemylder. Og du træner evnen til at være til stede i andre situationer i hverdagen.

3. Sørg for at gøre ting, du bliver glad af – og hav det sjovt!

Tænk på sidste gang, du fik et grineflip. Af den slags, hvor maven kramper, dine ord hakker ud af munden, og intet kan få dig til at stoppe med at grine igen. Smiler du for dig selv nu?

Tænk så på, hvem du var sammen med, og hvad I lavede. Og genskab den situation så ofte du kan.

Mindre kan også gøre det. Vigtigst er det, at du sørger for at omgive dig med mennesker, som giver dig energi. Mennesker, som løfter og støtter dig, og som du ikke kan vente med at se igen. Med glade omgivelser kommer højt humør. Så skab de omgivelser for dig selv og giv dit boostede humør videre til andre på din vej.

Related Posts